Amen Dunes har spillet sig direkte ind i mit psykedeliske hjerte på usædvanlig kort tid. Ja, knap nok havde jeg hørt det første nummer på den seneste plade Through Donkey Jaw (der udkom i august 2011) før jeg fysisk måtte læne mig bagover og psykisk lægge mig ned i en tilbedende stilling. Wow. To studieplader og en enkelt EP er det blevet til i løbet af de sidste tre år, og jeg kan ikke vente med at få fingrene i de to forrige udgivelser.
Manden bag, Damon McMahon, formår at mestre både det folkede, det psykedeliske og det atmosfæriske. Med både nænsom og hård hånd. Et enkelt nummer skiller sig markant ud på Through Donkey Jaw, nemlig skæringen 'Jill'. Der får den ikke for lidt på den eksperimenterende side, og det er måske også et af de mindre stærke numre, synes jeg. Ellers holder McMahon et virkelig højt niveau resten af vejen, og jeg vil vove at påstå, at første track på pladen, 'Baba Yaga', er det bedste nummer fra 2011.
Så, hvis du er til atmosfærisk eksperimenterende folkrock, så tjek dette ud. Det er mildt sagt helt fantastisk og til tider temmelig udsyret, på den gode måde. Måske årets plade i 2011?
Der er visse sammenlignelige elementer med West Coast Pop Art Experimental Band's 'Smell Of Incense' og dette kommende nummer. Men derudover vil den tætteste sammenligning nok være Syd Barrets udsyrede univers, hvis man endelig skal sammenligne. Enjoy!
/Astrid
Ingen kommentarer:
Send en kommentar